Planen for dag 2 på vores tur var et besøg på øen Fur. - Det lykkedes os at komme op før klokken syv, og efter morgenmaden i køkkenet på Danhostel Roslev, så blev kamera, kaffe og forsyninger til frokost læsset i bilen, og turen gik mod færgen i Branden. - På vejen fik jeg øje på nogle farvestrålende vilde blomster i vejsiden, og så måtte Bente tålmodigt vente på, at jeg fandt kameraet frem og fik skudt et par billeder.
|
Vilde blomster i vejkanten
|
Første stop på Fur efter den korte færgetur var Gammel Havn
.
|
Gammel Havn
|
Havnen blev bygget i 1911, men i 1956 blev havnen nedlagt på grund af problemer med tilsanding. Fiskerne flyttede deres både til den nybyggede havn ved færgelejet. Der findes også et lille museum på stedet, og man kan få flere oplysninger her.
Vores rute fortsatte nu mod næste mål, som var Fur Bryghus. - På vejen mødte vi det ene smukke landskab efter det andet.
|
Kornet står modent på markerne |
Lidt før middag var vi fremme ved Fur Bryghus.
|
Fur Bryghus |
Den lokale mørke øl skulle selvfølgelig smages.
|
Velsmagende Fur øl |
Vi havde et hyggeligt stop på den udendørs restaurant. Fur øl er velsmagende og kan anbefales, og man kan læse mere om bryggeriet
her.
Egentlig egner vejnettet på Fur sig bedst til vandreture. Der er mange vandrestier, og vejene er smalle, og belægningen består ofte af grus. - Vi havde ikke planlagt en vandretur, så vi fortsatte af de støvede grusveje, hvor vi flere gange måtte bakke for at lade en anden bil passere. - På ruten mødte vi blandt andet denne Moler grav.
|
Moler grav |
|
Moler grav |
Vi mødte også disse Moler landskaber.
|
Moler skrænt |
|
Moler formationer i landskabet |
Næste mål var kysten ved Rødstenen, den kan der læses mere om her. - I dette naturskønne område spiste vi vores medbragte frokost og gik herefter en tur langs kysten.
|
Kysten ved Rødstenen |
|
Kysten ved Rødstenen |
|
Kysten ved Rødstenen |
|
Kysten ved Rødstenen |
|
Kysten ved Rødstenen |
|
Kysten ved Rødstenen |
Nu var det tid at søge mod færgelejet, men inden vores hjemtur kiggede vi lige lidt på omgivelserne ved færgestedet. Her fik vi blandt andet disse indtryk.
Fur var en meget smuk ø med masser af seværdig natur, men der var ting, vi ikke fik set, da vi ikke havde planlagt en vandretur. Det gør vi ved næste besøg, for vi skal helt sikkert tilbage.
Efter færgeturen kørte vi til vores spisested på Glyngøre Havn, hvor vi fik Danmarks største stjerneskud.
Dag 3 på vores tur i Salling og ved Limfjorden går til digteren Jeppe Aakjærs hjem Jenle. - Det er ham med bl.a. "Jens Vejmand" og mange af vore fædrelandssange. - Følg endelig fortsat med i vores tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar